Her kan du stille spørgsmål til stævneledelsen.
Alle relevante spørgsmål og svar vedrørende stævnet og konkurrencerne vil du kunne finde her.
Spørgsmål til stævneledelsen kan du sende ved at klikke her.
Generelt:
Tilmelding til konkurrencerne i Kombi og HAT skal ske senest fredag den 10. september kl. 22.00. Herefter vil det ikke være muligt at melde sig til konkurrencerne.
Ved alle opgaver, hvor der indgår førstehjælp, vil de anvendte dukker være af mærket Laerdal.
Deltagerne i forplejningskonkurrencen skal huske, de selv skal medbring brænde eller gas. Endvidere skal deltagerne selv medbringe opbevaringskapacitet til den færdiglavede mad.
Spørgsmål til HAT-konkurrencen:
Jeg vil gerne vide hvilken uddannelse skal deltageren have i
Førstehjælp / HAT konkurrencen ?
Svar fra disciplindommer Jan Recke:
Alle skal have bestået HAT. For at kunne bestå HAT skal de som minimum have et 12 timers førstehjælpskursus.
Spørgsmål til HAT-konkurrencen:
Vi vil gerne vide hvad der menes med: "som er eller skal vurderes som fysisk- eller teknisk fastklemt"?
Svar fra disciplindommer Jan Recke:
Som der er
beskrevet på side 5/9
Det betyder
at alle personer kan frit fjernes fra bilen, eller der hvor de er placeret.
Spørgsmål til Brandkonkurrencen:
Der står i reglementet, at man skal personrede en "stendukke" på 80 kg, iflg. arbejdsmiljøregler af 2005 må der ikke benyttes emner over 35 kg. Venligst bekræft at "stendukken" ikke vejer 80 kg, men mindre.
Svar fra disciplindommer Jess Damgaard Andersen:
Den vejledning du henviser til, går jeg ud fra, er At-vejledning D.3.1, fra September 2005, vedr. Løft, træk og skub.
Jeg er af den overbevisning, at dem som deltager i konkurrencerne, er bekendt med de gældende arbejdsmiljøregler.
Dvs. ikke foretager sig noget, som ikke er arbejdsmiljømæssigt korrekt.
Dernæst vil jeg sige, at den ”person” man skal bringe til det fri, kan man bjerge ud på flere måder. Det der er lagt op til i.fb. med konkurrencerne er, at det skal være så tæt på virkeligheden som mulig, under hensyntagen til gældende regler m.v., samt, at det er en konkurrence.
Jeg vurderer derfor, at hvis man er 2 personer om opgaven, samt at man trækker personen ud, så er reglerne i AT vejledningen ikke overtrådt. Hvis man som enkelt person eks. 2´eren, løfter ”personen” ud, og den vejer 80 kg, så er reglerne overtrådt, da det foregår i.fb. med en konkurrence og ikke en rigtig indsats.
I det tilfælde har du helt ret.
Hvis man fremadrettet skal have ændret dette, vil det kræve en ændring af stævnereglementet af Beredskabsforbundet.
Spørgsmål til Brandkonkurrencen:
Ved pakning skal holdet da blive ved med at bære apparat, handsker og hjelm, eller må dette aflægges uden strafpoint.
Svar fra disciplindommer Jess Damgaard Andersen:
Man bærer reglementeret indsatsdragt under sammenpakningen, og det indbefatter også hjelm. Røgdykkerapparat skal man ikke bære, ej heller handsker, med mindre at det er påkrævet.
Men, det er ikke mulighed for pt. at give strafpoint for dette i pointskemaet, når man læser dette.
Jeg anser det dog ikke som et problem, da man starter med sammenpakningen ved start af konkurrencen. Herunder tjekkes indsatsdragten m.v. Det kan man give strafpoint for, hvis dette ikke er i orden.
Spørgsmål til Brandkonkurrencen:
Spørgsmål vedrørende materiel, der står 1 stk. autosprøjte oppakket jf. bilag 1, kan vi regne med at det er en autosprøjte og ikke en folkevognspumpe med materiel indenfor et afmærket område, som det viste sig i 2008 i Slagelse
Svar fra disciplindommer Jess Damgaard Andersen:
I forbindelse med konkurrencen i brandtjeneste, vil det være en autosprøjte (Falck MAN standard sprøjte) til rådighed, for hver bane. For pumpepasserens instruktion i den pågældende pumpe, vil der fredag aften være mulig for at få gennemgået pumpen og dens funktion.
Dette sker ved at man henvender sig på stævne sekretariatet,
hvorefter man vil få forevist funktionen af pumpen. Dette kan ske efter kl. 19.
Spørgsmål til Redningskonkurrencen, handlebane:
Spørgsmål angående båretransport.
Må båreholdet bistå med nedtagning af materiel på
hjemturen.
Svar fra disciplindommer Brian Eriksson:
Konkurrencebestemmelserne siger ikke noget om, at båreholdet IKKE må medvirke ved nedtagning af materiel på tilbageturen. Dog må båren ikke bruges til transport af materiellet, da der jo ligger en ”patient”.
Denne fortolkning blev aftalt ved sidste stævne ved briefingen, og jeg synes den skal vinde hævd.
Spørgsmål til Forplejningskonkurrencen:
Der står i reglerne at der gerne må bruges nyere eller
tilrettet materiel, dog ikke elektrisk udstyr.
Svar fra disciplindommer Jørgen Kragh:
Udgangspunktet for et svar er Beredskabsforbundets Landsstævnes "Retningslinier
og konkurrencebestemmelser" afsnit 7.0.0, side 1/6 mf.
Under
pkt Materiel
fremgår:
-
Konkurrencen
afvikles i dagtimerne, hvilket gør at der ikke er behov for lys. Der er ikke
fremført strøm til de enkelte kogepladser.
- Der må
ikke bruges strøm til forberedende tilberedning eller tilberedning.